Vi oplever i øjeblikket problemer med vores mail-system. Kontakt os venligst på +45 7171 2121 ved ønske om aftale.

Lise og Niels fortælling

Vores fortælling

Fredensborg Store Kro har en lang og spændende historie bag sig lige siden dets opførelse samtidig med store broderen Fredensborg slot i 1723. Det har haft en central plads i Fredensborgs historie som midtpunkt for royale begivenheder, luksusopholdssted for borgerskabet og kulturelt trækplaster for alle, der var interesserede i dansk historie og arkitektur. 

Det er på mange måder et magisk sted lavet af det stof drømme er gjort af, som ligger os alle meget på sinde og således også undertegnede. 

Der er ingen tvivl om, at tanken om at få muligheden for at overtage og drive dette historiske sted ofte har strejfet os i vores færden gennem livet, særligt efter vores tilflytning til Fredensborg kommune i 1996. På det tidspunkt var vores fokus på visionære ideer om at revolutionere hotelbranchen med et helt nyt hotelkoncept, der skulle gøre det muligt for almindelige mennesker, at overnatte på den bedste beliggenhed i byen til den bedste pris.
Små funktionelle værelser – skibskahytter på land blev konceptet kaldt i pressen og virksomheden CABINN er en af de stærkeste hotelvirksomheder i Danmark den dag i dag med 11 hoteller fordelt i hele Danmark.  

Det er vores hensigt med Fredensborg Store Kro, at forene de bedste egenskaber ved vores efterhånden folkekendte hotelvirksomhed CABINN med de mange års erfaring vi har indenfor bygningskonstruktion og overnatning og de unikke muligheder, der ligger i stedet. 

Siden erhvervelsen af Fredensborg Store Kro i 2013, har vi bragt magien tilbage til Kroen. Vi har total renoveret Kroen i etaper, og forsøgt at bibeholde charmen og sjælen på stedet. Alle Kroens driftsmæssige funktioner er blevet moderniseret, så vi i dag kan drive en moderne forretning i historiske rammer.

I dag rummer Fredensborg Store Kro en populær og veldrevet a la carte Bistro, som har åbent til frokost og aften. Dertil har vi 7 forskellige plenum lokaler som dagligt bliver benyttet til møde/konference samt selskabsgæster. Succesen vokser på Kroen, og derfor så vi et behov for værelsesudvidelse i 2020, som i dag resulterer i, at vi råder over 100 værelser i 2021.

Vi ønsker alle kommende gæster på Fredensborg Store Kro et godt ophold, og håber I vil nyde vores Kro ligeså meget som vi gør.

Velkommen til.

Med venlig hilsen
Lise og Niels Fennet  
Ejere af Fredensborg Store Kro